ESG hos IDEBYG A/S

Hos IDEBYG A/S tror vi på, at godt byggeri også handler om at tage ansvar for mennesker og miljø. Derfor har vi samlet vores arbejde med bæredygtighed og socialt ansvar i en ESG-rapport. Ikke for at vise, at vi har styr på det hele – men for at blive klogere og bedre.

Rapporten giver et ærligt indblik i, hvad vi allerede gør, hvor vi er i gang, og hvor der er plads til forbedring.

Det vi arbejder med lige nu:

  • Vi stræber efter at bruge materialer med mindre klimaaftryk og blive bedre til at sortere og genanvende på vores pladser.

  • Vi har lavet vores første klimaregnskab og ser på, hvordan vi f.eks. kan køre smartere og udlede mindre CO₂.

  • Vi gør en indsats for at passe godt på vores folk – både med sikkerhed, fællesskab og udvikling.

  • Vi giver plads til unge på vej ind i faget, også dem der har brug for lidt ekstra støtte.

  • Vi samarbejder lokalt med skoler, jobcentre og kommunen – fordi vi gerne vil gøre en forskel dér, hvor vi bor og arbejder.

Skov
Direktør Johnny Hansen

Direktør, Johnny Ryberg Hansen:

“Vi ser ikke ESG som en øvelse i at fremstå perfekte. Tværtimod. Det handler om at tage fat i de ting, vi kan gøre bedre – og gøre det sammen med de mennesker, vi bygger med og for.”

Vi gør os umage fra første skitse til sidste skrue. Derfor gør vi os også umage i forhold til medarbejdertrivsel, i relationer til samarbejdspartnere og med kundeservice.